Denne kaffebønne kommer fra små kaffeplantager omkring Mount Kerinci på Sumatra, Indonessien. Kaffen er natural processed, og dermed ikke vasket. Dette bevarer flere smagsstoffer i kaffen.
Kaffen er ristet lyst, og man smager noter af bl.a. tobak, cognac m.m.
Kaffen egner sig godt til filter kaffe og stempelkande. Kaffen har en SCA på 86,25
Info om kaffen og området:
Denne særlige kaffe kommer fra det centrale Sumatra, mere præcist fra regionen omkring Kerinci Seblat Nationalpark. Området er hjemsted for en frodig tropisk regnskov og en af den sumatratiske tigers sidste fæstninger. Mount Kerinci, landets højeste vulkan med en højde på 3.800 meter, dominerer landskabet. Når eventyrere har besteget toppen, har de en fantastisk udsigt over skovklædte dale og et kludetæppe af frodigt landbrugsjord. Småbrug i Kerinci-højlandet, der omgiver bjerget, nyder godt af de store højder og den frugtbare vulkanske jord.
Omkring 17.000 øer udgør Republikken Indonesien. De strækker sig over mere end 5.000 kilometer langs ækvator. Naturligvis varierer landskaber og kulturer fra region til region. Der er indiske, arabiske, kinesiske og europæiske påvirkninger på Indonesiens identitet og en bred vifte af religiøse overbevisninger. Ikke desto mindre betragtes Indonesien ofte som et eksempel på fredelig sameksistens og tolerance på trods af forskellige livsstile.
Indonesisk kaffe er lige så forskelligartet som det indonesiske folk. Smagsvarianterne varierer betydeligt fra ø til ø. At udforske dem kan virkelig blive en spændende og eventyrlig aktivitet.
Kaffedyrkning i Indonesien har en 300 år gammel historie. I dag siges Indonesien at være et af de fem største kaffeeksporterende lande i verden. Ud af de cirka 17.000 øer er det kun omkring en håndfuld, der er opstået som store indonesiske kaffeproducerende regioner. Blandt de bedre kendte er Sumatra, Sulawesi, Java, men også mindre øer som Bali og Flores. Ca. 92% af kaffeproduktionen foregår hos små producenter, der bruger traditionelle teknikker såsom den halvvaskede forarbejdningsteknik kaldet "giling basah". "Giling basah" betyder bogstaveligt talt "vådkværning" og antyder den store forskel i forhold til den (fuldt)vaskede proces.
Efter mekanisk afpulpning af kirsebærrene tørres bønnerne i en dag. Derefter vaskes slimen af, så pergamentet tørrer. Her kommer den væsentlige forskel: pergamentet tørres kun til et fugtighedsindhold på 30-35% og afskalles straks i denne "halvtørre" tilstand. Normalt forbliver pergamentet på bønnerne indtil kort før forsendelse. Nu sættes de afskallede bønner til tørre, indtil de når deres ønskede fugtighedsniveau på 11-12%..
