Her hos Nørre Snede Kafferisteri har vi samlet vores bæredygtige kaffe fra hele verden – kaffe dyrket med respekt for både naturen og de mennesker, der dyrker den. Vi har også vores eget blend, ”Espresso Nr. 5 – Bæredygtig”, der er sammensat af økologiske kaffebønner fra blandt andet Sydamerika, Mellemamerika og Asien.
Se vores udvalg her på siden.
Bæredygtig kaffe er blevet stadig mere populær de seneste år, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Kaffe er en af de mest dyrkede afgrøder i verden, og mange traditionelle dyrkningsmetoder har ført til ødelæggelse af naturen og forringelse af jordkvaliteten. Bæredygtig kaffe dyrkes på en mere miljøvenlig og ansvarlig måde, samtidig med at kvaliteten af bønnerne holdes højt.
Økologisk dyrkning er en central del af det. Her anvendes ingen kemiske pesticider eller kunstgødning, og bønnerne dyrkes på jord, der er rig på næringsstoffer. Metoden tager længere tid end konventionel dyrkning, men resultatet er en kaffe med en kompleks smagsprofil og dyb aroma – og en kop kaffe, du kan nyde med god samvittighed.
Hvis du går op i, at din kaffe er produceret ansvarligt, er certificeringer den mest pålidelige rettesnor. Her er nogle af dem, du kan kigge efter:
Økologisk certificering: Garanterer, at kaffen er dyrket uden kemiske pesticider, herbicider og kunstgødning. I Danmark er økologisk kaffe enten forsynet med det røde ø-mærke, hvor danske myndigheder har kontrolleret varen, eller – når kaffen har oprindelse uden for EU – kontrolleret af et EU-godkendt kontrolorgan, hvis kontrollører periodisk besøger plantagen og sikrer, at de økologiske standarder overholdes. USDA Organic er et andet kendt økologimærke.
Fairtrade: Sikrer kaffebønderne en mere fair afregning og bedre arbejdsvilkår. En særlig Fairtrade-præmie går til at styrke lokale skoler og sundhedspleje.
Rainforest Alliance: Fokuserer på beskyttelse af natur, skov og biodiversitet samt ordentlige forhold for arbejderne på plantagerne.
Bæredygtig kaffe er et valg, der er godt for både miljøet og kaffebønderne. Kaffeplantager, der anvender konventionelle metoder, bruger ofte pesticider, sprøjtemidler og kunstgødning, hvilket kan forurene vand og jord og være skadeligt for de mennesker, der arbejder på plantagerne. Kaffebønder, der dyrker økologisk kaffe, får desuden ofte en højere pris for deres produkt, og deres levevilkår forbedres dermed.
Mange mener også, at kaffen smager bedre, fordi den dyrkes på en mere naturlig måde og dermed udvikler mere komplekse smagsnoter.
Over hele verden udfordres kaffebønderne af konsekvenserne af klimaforandringerne. I 2050 vil kun halvdelen af de områder, der dyrkes kaffe på i dag, være egnet til kaffeproduktion. Selvom verdensmarkedsprisen på kaffe er steget markant, er råvareprisen, der betales til bønderne, fortsat relativt lav. Med bæredygtig kaffe er du med til at sikre, at de mange millioner af småbønder, der dyrker kaffe i nogle af verdens fattigste lande, får en mere fair afregning for deres kaffebønner.
Hos Nørre Snede Kafferisteri rister vi kun små mængder ad gangen, så kaffen altid er frisk. Vores bæredygtige kaffe er certificeret økologisk dyrket, hvilket også sikrer bedre forhold for kaffebønderne.
På vores risteri har vi også skabt vores eget blend, "Espresso Nr. 5 – Bæredygtig", som består af økologiske kaffebønner.